Müllerceller er de vigtigste gliaceller i nethinden. De strækker sig fra nethindens indre membrangrænse til det ydre limitans-membranlag og danner en slags stillads, som både understøtter neuronerne strukturelt og leverer vital metabolisk og immunologisk støtte. Deres reaktion på skade er central for forståelsen af mange nethindesygdomme.
Hvad er Müllerceller?
Müllerceller er radiale gliaceller, som dækker nethindens fulde tykkelse. Sammen med astrocytter og få oligodendrocytter udgør de nethindens gliale apparat. Deres cellekerner ligger typisk i det indre nukleare lag, mens deres processer strækker sig lodret gennem nethinden. De er tæt integreret med alle neuronale celletyper.
Hvordan fungerer det?
Müllerceller varetager flere vigtige opgaver samtidigt. De regulerer ionbalancen ved at optage kalium omkring aktive neuroner og transportere det væk via specialiserede kanaler (siphon-teorien). De nedbryder glutamat og leverer laktat som energisubstrat til fotoreceptorerne. De transporterer vand via akvaporin-4-kanaler og bidrager til nethindens vandhomeostase. Endelig fungerer de optisk som naturlige lysledere, der føder centralt lys gennem de indre lag direkte ned til fotoreceptorerne.
Betydning for synet
Uden Müllerceller ville nethinden ikke kunne opretholde sin tynde, gennemskinnelige struktur eller det præcise ionmiljø, som fotoreceptorer og ganglionceller har brug for. Deres lysledende egenskab i fovea er en af forklaringerne på, at centralsynet er så skarpt til trods for, at lys normalt skal passere gennem mange lag.
Hvad kan gå galt?
Müllerceller er involveret i mange sygdomme:
- Cystoid makulaødem — cysterne ligger i plexus og opstår ved forstyrret vandtransport.
- Epiretinal fibrose — gliacelleproliferation på nethindens indre overflade.
- Proliferativ vitreoretinopati — Müllerceller migrerer og trækker i nethinden ved komplicerede løsninger.
- Makulær telangiektasi type 2 — primær Müllercelledegeneration anses som nøglen.
- Diabetisk retinopati — inflammation og dysfunktion i Müllerceller bidrager til karlekkage.
Sådan undersøges det
Müllerceller kan ikke ses direkte klinisk, men deres funktion afspejles i ERG-kurver, særligt b-bølgen. OCT kan afsløre strukturelle ændringer som pseudokavitationer i MacTel og stigende tykkelse ved ødem. Fundusautofluorescens og OCT-angiografi supplerer vurderingen ved tilstande med Müllercellepatologi.
