Farvesyn kan ændre sig pludseligt eller gradvist, og nedsat farvesyn er derfor et vigtigt symptom. Mens medfødt farveblindhed typisk er stabil og rammer begge øjne ens, kan erhvervet nedsat farvesyn være første tegn på sygdom i synsnerven, nethinden eller øjets linse.

 

Hvordan opleves nedsat farvesyn?

Mange opdager det først, når en bestemt farve virker udvasket, eller når de har svært ved at skelne mellem rød og grøn. Andre beskriver, at farverne er mørkere eller mere gullige på det ene øje end på det andet — såkaldt kromatopsi. Tab af farvemætning mærkes ofte først på røde toner, fordi synsnerven er særligt følsom over for rød-grøn-bearbejdning.

 

Mulige årsager

Nedsat farvesyn kan skyldes flere forskellige tilstande:

  • Medfødt farveblindhed — stabil rød-grøn eller blå-gul defekt; se farveblindhed hos børn.
  • Optikusneuritis — betændelse i synsnerven med rød-afmætning og nedsat synsstyrke.
  • Arvelige optikusneuropatier — LHON og ADOA.
  • Nuklear katarakt — den gullige linse svækker blå farver og giver erhvervet blå-gul-defekt.
  • Makuladegeneration og retinal sygdom — påvirker tappene og dermed farvesynet.
  • Medicin og toksiner — hydroxychloroquin, ethambutol, digitalis og alkohol-/tobaksambliopi.

 

Hvornår skal man søge hjælp?

Hurtig kontakt til øjenlæge er nødvendig ved pludselig, ensidig ændring af farvesynet, ved samtidigt nedsat synsstyrke eller smerte ved øjenbevægelser, samt ved nyopstået kromatopsi. Langsom, stabil farvesynsændring kan skyldes begyndende katarakt eller makulasygdom og bør også udredes.

 

Undersøgelse og udredning

Udredningen omfatter synsprøve, farvesynstest (Ishihara og Farnsworth D-15), RAPD-test, synsfeltsundersøgelse og fundoskopi. Ved mistanke om synsnervesygdom suppleres med OCT af synsnervehovedet og eventuelt MR-scanning.

 

Behandlingsmuligheder

Behandlingen afhænger af årsagen. Medfødt farveblindhed kan ikke korrigeres medicinsk, men særlige farvefiltre og digitale hjælpemidler kan lette dagligdagen. Erhvervet farvesynsnedsættelse behandles ved at behandle den underliggende sygdom — fx kataraktoperation, stop af udløsende medicin eller behandling af synsnervesygdom.

 

Hvad kan man selv gøre?

Vær opmærksom på forskelle mellem de to øjne ved at dække et øje ad gangen, og noter nye ændringer. Ved kendt familieanamnese for farveblindhed kan en familieundersøgelse være relevant. Undgå selvmedicinering med høje doser af præparater, der kan påvirke farvesynet.