Salzmanns nodulære degeneration er en langsomt fremadskridende tilstand i hornhinden, hvor der dannes gråhvide, let ophøjede knuder på hornhindens overflade. Den ses oftest hos midaldrende og ældre og er typisk forbundet med langvarig irritation af hornhinden.

 

Hvad er Salzmanns nodulære degeneration?

Salzmanns nodulære degeneration er en ikke-inflammatorisk, degenerativ forandring, hvor der under hornhindens epitel dannes knuder af bindevæv. Knuderne sidder typisk i den midtperifere del af hornhinden og kan være enkeltstående eller optræde i en ring. De er ofte kosmetisk synlige og kan give uregelmæssig astigmatisme, fordi de forstyrrer hornhindens jævne krumning.

 

Sygdomsudvikling

Tilstanden udvikler sig langsomt over måneder til år. I begyndelsen bemærker patienten ofte kun let fremmedlegemefornemmelse eller let sloret syn. Med tiden bliver knuderne større og mere ophøjede, og synet kan forværres, hvis de nærmer sig den centrale synsakse. I svære tilfælde kan overliggende epitel bryde op og give tilbagevendende erosioner.

 

Forekomst

Salzmanns nodulære degeneration er forholdsvis sjælden, men undersøges formentlig oftere end den diagnosticeres, da milde tilfælde ofte overses. Kvinder rammes hyppigere end mænd, og tilstanden ses oftest mellem 50 og 70-års alderen.

 

Risikofaktorer

En række tilstande med kronisk irritation af hornhindeoverfladen øger risikoen:

  • Kronisk tørre øjne — vedvarende udtørring kan starte en degenerativ proces.
  • Meibomkirteldysfunktion — uregelmæssig lipidfilm disponerer for overfladeforandringer.
  • Tidligere keratitis — især gentagen eller kronisk inflammation.
  • Kontaktlinsebrug — særligt langvarigt brug af hårde eller dårligt tilpassede linser.
  • Blefaritis — kronisk øjenlågsrandsbetændelse.
  • Tidligere hornhindeoperation — efter f.eks. pterygium-operation.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse, hvor de typiske grålige, let ophøjede knuder ses. Hornhindetopografi viser uregelmæssig krumning, og anterior segment OCT kan afdække knudernes dybde og placering i forhold til det underliggende stroma.

 

Behandling

Behandlingen tilpasses symptomerne og synspåvirkningen. Mange patienter med små knuder har kun brug for konservativ behandling med kunstige tårer og optimering af tårefilmen.

  • Smørende dråber — reducerer overfladeirritation og kan bremse progression.
  • Behandling af underliggende tilstande — f.eks. blefaritis, meibomkirteldysfunktion og tørre øjne.
  • Superficiel keratektomi — mekanisk fjernelse af knuderne, ofte effektiv ved isolerede læsioner.
  • PTK (phototherapeutic keratectomy) — excimerlaser jævner overfladen og reducerer recidivrisiko.
  • Hornhindetransplantation — overvejes kun ved svær visuel påvirkning, der ikke kan korrigeres på anden vis.

 

Prognose

Prognosen er generelt god. Efter superficiel keratektomi eller PTK oplever de fleste patienter betydelig bedring i syn og komfort, men recidiv kan forekomme, især hvis den underliggende overfladeirritation ikke behandles. Regelmæssig kontrol hos øjenlæge anbefales for at følge eventuel progression.