Nogle patienter beskriver, at det ene øje viser et mørkere, mere dæmpet eller gråligt billede end det andet. Symptomet kan opdages ved at lukke et øje ad gangen og sammenligne. Forskellen kan skyldes alt fra enkel brydningsfejl til alvorlig synsnervelidelse og bør derfor altid udredes.

 

Hvordan opleves det?

Patienten oplever, at farverne på det ene øje virker afblegede, grå eller mindre klare, eller at lyset generelt fremstår dæmpet. Ofte er fundet tilfældigt — man dækker et øje af, og opdager forskellen. Symptomet kan være konstant eller komme gradvist over uger eller måneder. Ved samtidig synstab, smerter eller lysglimt skal man kontakte øjenlæge akut.

 

Mulige årsager

Der er mange mulige forklaringer, både optisk og neurologisk.

  • Grå stær — se katarakt; ensidig katarakt giver ofte netop denne oplevelse.
  • Optikusneuritis — se optikusneuritis; klassisk symptom er nedsat farvemætning på det ramte øje.
  • Makuladegeneration — se AMD; centralt farvetab og skyggefølelse.
  • Central serøs chorioretinopati — se CSCR; giver en grålig central plet.
  • NAION — se NAION; pludseligt nedsat syn og farvemætning.
  • Amblyopi — se amblyopi; det dovne øje opfattes ofte som mørkere.
  • Uens brillestyrke — se anisometropi; kan give forskel i opfattet skarphed og lysstyrke.

 

Hvornår skal man søge hjælp?

En ny, pludseligt opstået forskel i synet mellem de to øjne skal undersøges samme dag, især hvis det er ledsaget af smerter ved øjenbevægelse, hovedpine eller synstab. Gradvis udvikling over måneder kan udredes planlagt, men bør altså også tages alvorligt, da progression i katarakt, makuladegeneration eller synsnervelidelse kan være behandlingskrævende.

 

Undersøgelse og udredning

Øjenlægen måler synsstyrken og vurderer farvesynet på hvert øje separat. Relativ afferent pupildefekt (RAPD) screenes med swinging flashlight-test og er et robust tegn på synsnervelidelse. Spaltelampe, OCT af makula og synsnerve og synsfeltsundersøgelse vurderer henholdsvis linse, nethinde og synsbane.

 

Behandlingsmuligheder

Behandlingen retter sig efter årsagen. Katarakt behandles med grå stær-operation. Optikusneuritis kan kræve steroid intravenøst og udredning for underliggende sygdom. Makuladegeneration behandles med anti-VEGF, hvis det er våd form. Anisometropi korrigeres med briller eller kontaktlinser. For amblyopi gives okklusionsbehandling hos børn.

 

Hvad kan man selv gøre?

Lav selv sammenligninger ved at dække et øje af ad gangen og se på en hvid væg eller en farveplakat. Noter, om symptomet kommer gradvist eller pludseligt, og om det ændrer sig med afstand, lys eller hvile. Information om forløb hjælper øjenlægen med at stille den rette diagnose. Vent ikke på at symptomet forsvinder af sig selv, især hvis det er nyt.