Pupilrefleksen er en grundlæggende neurologisk funktion, der justerer mængden af lys, som når nethinden. Den er også et af de vigtigste diagnostiske værktøjer, fordi asymmetriske reflekser kan afsløre alvorlige tilstande i synsnerven, hjernestammen eller øjet.
Hvad er pupilrefleksen?
Pupilrefleksen består af en afferent (indgående) bane, der registrerer lys, og en efferent (udgående) bane, der indsnævrer pupillen. Refleksen er konsensuel: lys i det ene øje udløser pupilindsnævring i begge øjne, fordi signalet krydser både i chiasma og i midthjernens Edinger-Westphal-kerner.
Hvordan fungerer det?
Den afferente bane starter i fotoreceptorerne og især i melanopsin-holdige ipRGC-celler. Signalet løber via synsnerven, krydser delvist i chiasma opticum og bøjer før CGL til pretectalområdet i midthjernen. Pretectalkerner sender bilateralt signal til Edinger-Westphal-kernerne.
Den efferente bane starter i Edinger-Westphal-kernen og løber som parasympatiske fibre i nervus oculomotorius (III) til ciliarganglion i orbita. Herfra går korte ciliarnerver til iris-sfinkter-muskulaturen, som indsnævrer pupillen.
Betydning for synet
Pupilrefleksen regulerer lysindfaldet i størrelsesordenen 1:16. I mørke udvides pupillen for at maksimere lys til nethinden; i skarpt lys indsnævres den for at reducere blænding, øge dybdeskarphed og mindske aberrationer. Refleksen understøtter også akkommodation, idet pupillen indsnævres samtidig med fokus på nære genstande (akkommodations-konvergens-trias).
Hvad kan gå galt?
Påvirkning af banerne giver karakteristiske fund:
- RAPD — afferent skade som ved optikusneuritis eller udtalt nethindesygdom.
- Horners syndrom — sympatisk afbrydelse med miosis, ptose og anhidrose.
- Oculomotoriusparese — efferent skade med stor, ureagerende pupil.
- Adies pupil — skade i ciliarganglion med langsom reaktion.
- Argyll-Robertson-pupil — lille pupil med bevaret nærrefleks, klassisk for neurosyfilis.
- Farmakologisk påvirkning — atropin eller pilokarpin kan efterligne patologi.
Sådan undersøges det
Pupilundersøgelsen omfatter vurdering i lys og mørke, direkte og konsensuel refleks samt swinging flashlight-test for anisokori og RAPD. Pupilometri kan objektivt dokumentere respons, mens farmakologiske tests (kokain, apraclonidin, pilokarpin) hjælper med at lokalisere en læsion i den sympatiske eller parasympatiske bane.

