Kontaktlinser er et sikkert og effektivt hjælpemiddel til korrektion af synsfejl, men forkert brug, utilstrækkelig hygiejne eller for lang bæretid kan føre til en række komplikationer. Disse spænder fra milde irritationstilstande til alvorlige, synstruende infektioner. Kendskab til de hyppigste kontaktlinserelaterede komplikationer er vigtigt for både brugere og klinikere.

 

Hvad er kontaktlinserelaterede komplikationer?

Kontaktlinserelaterede komplikationer dækker over et bredt spektrum af tilstande, der opstår som følge af kontaktlinsebrug. Komplikationerne kan være infektiøse (forårsaget af bakterier, parasitter eller svampe) eller non-infektiøse (mekaniske, hypoksiske eller allergiske). Hornhinden er den hyppigst påvirkede struktur, da kontaktlinsen hviler direkte på dens overflade og kan forstyrre iltforsyning, tårefilmsfordeling og epitelintegritet.

 

Sygdomsudvikling

Kontaktlinsen skaber et miljø mellem linsen og hornhinden, hvor tårefilmens normale cirkulation er reduceret. Dette kan føre til nedsat iltforsyning (hypoksi), ophobning af affaldsprodukter og mikroorganismer samt mekanisk påvirkning af epitelet. Over tid kan kronisk hypoksi medføre corneal neovaskularisering, hvor blodkar vokser ind i den normalt karfri hornhinde. Mikrotraumer i epitelet kan fungere som indgangsporte for patogener, hvilket øger risikoen for mikrobiel keratitis.

 

Forekomst

Kontaktlinserelaterede komplikationer er hyppige. Studier viser, at op til 50 % af kontaktlinsebrugere oplever mindst én komplikation i løbet af deres bæretid. Let til moderate komplikationer som kontaktlinserelateret tørhed og papillær konjunktivitis er de hyppigste. Alvorlige komplikationer som mikrobiel keratitis forekommer med en incidens på ca. 2–4 per 10.000 linsebrugere per år for dagslinsebærere og op til 20 per 10.000 for overnatsbærere.

 

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for komplikationer ved kontaktlinsebrug:

  • Overnatsbrug (extended wear). At sove med kontaktlinser øger risikoen for mikrobiel keratitis markant på grund af reduceret iltforsyning og tårecirkulation.
  • Mangelfuld hygiejne. Utilstrækkelig håndvask, genbrug af linsevæske og manglende rengøring af linseetuier er blandt de hyppigste årsager til infektion.
  • For lang bæretid. Overskridelse af den anbefalede daglige bæretid øger hypoksisk stress på hornhinden.
  • Vandkontakt med linser. Svømning, brusebad eller brug af postevand til rengøring af linser øger risikoen for Acanthamoeba-keratitis betydeligt.
  • Rygning. Rygning er associeret med øget risiko for kontaktlinserelaterede infektioner.
  • Underliggende øjensygdom. Tilstande som tørre øjne, blefaritis og meibomsk kirtel-dysfunktion øger sårbarheden.

 

Hyppige komplikationer

De vigtigste kontaktlinserelaterede komplikationer omfatter:

  • Kontaktlinserelateret tørhed. Den hyppigste klage blandt linsebrugere. Linsen forstyrrer tårefilmens stabilitet og fordeling, hvilket giver fremmedlegemefornemmelse og ubehag, især mod slutningen af dagen.
  • Giant papillary conjunctivitis (GPC). En immunologisk reaktion mod aflæjringer på linseoverfladen, der giver kløe, slimsekretion og store papiller på den øvre tarsale konjunktiva.
  • Corneal hypoksi og ødem. Reduceret iltforsyning kan føre til ødem i hornhinden, epitelmikrocyster og i kroniske tilfælde corneal neovaskularisering.
  • Mikrobiel keratitis. Den mest alvorlige komplikation. Bakteriel keratitis (oftest Pseudomonas aeruginosa eller stafylokokker) kan føre til hornhindeinfiltrater, ulceration og permanent arvdannelse. Svampekeratitis ses sjældnere, men kan være vanskelig at behandle.
  • Kontaktlinserelaterede infiltrater (CLARE/CLPU). Sterile infiltrater i hornhinden forårsaget af en immunreaktion mod bakterielle toksiner. Disse er ofte perifere og giver mildere symptomer end mikrobiel keratitis.
  • Mekanisk påvirkning. Derocentrerede, beskadigede eller forkert tilpassede linser kan forårsage epitellæsioner, superior epithelial arcuate lesions (SEALs) og mucin balls.

 

Diagnostik

Diagnostik af kontaktlinserelaterede komplikationer kræver en grundig anamnese vedrørende linsetype, bærevaner, hygiejnerutiner og symptomvarighed. Spaltelampeundersøgelse med fluorescein-farvning er afgørende for at vurdere hornhindens epitelintegritet, infiltrater og eventuel ulceration. Ved mistanke om infektiøs keratitis bør der foretages podning fra hornhinden og kontaktlinsen til mikrobiologisk dyrkning.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af komplikationens type og sværhedsgrad:

  • Kontaktlinsepause. Ved de fleste komplikationer er midlertidig ophør med kontaktlinsebrug det vigtigste første skridt.
  • Befugtende dråber. Konserveringsfri kunstig tårevæske lindrer tørhed og understøtter epitelhelingen.
  • Antibiotisk behandling. Ved mikrobiel keratitis indledes intensiv, bredspektret antibiotisk øjendråbebehandling (fx fluorquinolon eller forstyrket antibiotika). Se mikrobiel keratitis for detaljer.
  • Justering af linsetype. Skift til daglige engangskontaktlinser eller linser med højere iltgennemtrængelighed (silikonhydrogel) kan reducere risikoen for tilbagefald.
  • Behandling af underliggende årsager. Optimering af tårefilmen ved samtidig blefaritis eller tørre øjne er vigtig for at forebygge nye komplikationer.

 

Prognose

Prognosen for de fleste kontaktlinserelaterede komplikationer er god, forudsat at de opdages og behandles rettidigt. Kontaktlinserelateret tørhed, GPC og sterile infiltrater heler typisk uden varige men. Mikrobiel keratitis kan derimod føre til permanent synsnedsættelse på grund af central arvdannelse, og i svære tilfælde kan kornealtransplantation være nødvendig. Korrekt hygiejne, regelmæssig linsekontrol hos optiker eller øjenlæge og overholdelse af bæretidsanbefalinger er de vigtigste forebyggende tiltag.