Et lamellært makulahul er en øjensygdom, hvor der dannes en delvis defekt i den centrale del af nethinden – det område, der kaldes makula eller den gule plet. I modsætning til et fuldtydigt makulahul er defekten ikke gennemgående, og synet er derfor ofte kun let påvirket. Sygdommen kan give sløret syn eller fornemmelse af, at lige linjer virker bølgede. Tilstanden udvikler sig langsomt, og mange har ingen symptomer. I de fleste tilfælde er behandling ikke nødvendig, og operation overvejes kun i udvalgte tilfælde.
Sygdomsudvikling
Makula er det område i nethinden, hvor synet er skarpest. Ved lamellært makulahul opstår en delvis udtynding eller revne i makulas midterste lag, ofte som følge af aldring, træk fra glaslegemet (den geléagtige masse i øjet) eller udvikling af epiretinal fibrose. Tilstanden udvikler sig som regel gradvist.
Til forskel fra et fuldtykkelses makulahul, hvor hele tykkelsen af nethinden er revet op, er det lamellære hul begrænset til de indre lag. Det betyder, at det centrale syn i mange tilfælde er godt bevaret, men der kan opstå let forvrængning og nedsat kontrastfølsomhed.
Forekomst
Lamellære makulahuller er en forholdsvis hyppig tilstand blandt ældre. De opstår typisk efter 50-årsalderen og ses ofte som led i aldersforandringer i øjets nethinde og glaslegeme.
I mange tilfælde opdages tilstanden tilfældigt ved øjenundersøgelse, da den ikke altid giver symptomer. Den forekommer som regel i ét øje, men det andet øje kan også udvikle forandringer over tid.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for at udvikle lamellært makulahul er:
- Alder – især over 60 år
- Glaslegemesammenfald – en normal aldersbetinget forandring, hvor glaslegemet slipper sit fæste i nethinden
- Epiretinal fibrose – en fin hinde, der kan trække i makula
- Tidligere nethindekirurgi eller inflammation i øjet
- Diabetisk øjensygdom eller andre makulasygdomm såsom makulære telangiektasier (MacTel)
Hos nogle kan et lamellært hul udvikle sig fra tidligere skader eller sygdomme i nethinden.
Diagnostik
Diagnosen stilles hos øjenlægen med en øjenundersøgelse, typisk ved hjælp af billeddiagnostik af makula.
De vigtigste undersøgelser er:
- Synstest og Amsler-gitter – kan afsløre nedsat skarpsyn eller forvrængning
- Spaltelampeundersøgelse og undersøgelse af nethinden – giver indblik i nethindens struktur
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – er den vigtigste undersøgelse og viser tydeligt hullets placering, dybde og bredde
- Farvefotografi af nethinden – kan dokumentere forandringer og bruges til opfølgning
OCT er essentiel for at skelne lamellære huller fra fuldtydige makulahuller og andre makulaforandringer.
Behandling
Behandling er kun nødvendig, hvis synet er mærkbart påvirket, eller hvis tilstanden udvikler sig. Mange med lamellært makulahul kan følges uden behandling og har stabilt syn i mange år. Hvis kirurgi bliver nødvendigt, laves vitrektomi hvor glaslegemet fjernes med evt. peeling af en epiretinal fibrose, hvorefter nethinden ofte kan udglattes og det lamellære hul kan lukkes. Kirurgi har ofte god strukturel effekt, men da det lamellære hul ikke er gennemgående, kan gevinsten være mindre udtalt end ved behandling af et fuldtykkelses makulahul.
Prognose
Prognosen for lamellært makulahul er som regel god. Mange patienter oplever kun lette gener, som ikke påvirker livskvaliteten nævneværdigt. Tilstanden er ofte stabil over tid. Hos nogle kan der ske langsom forværring, og i sjældne tilfælde udvikler tilstanden sig til et fuldtykkelses makulahul, som kræver kirurgisk behandling.
